Fysioterapi

Hos Buddingevej Fysioterapi tager vi dig og dine problematikker alvorligt. Vores erfarne fysioterapeuters kompetencer spænder bredt, og vi tilbyder en lang række forskellige behandlinger og træningsformer.

 

Vi hjælper dig med at finde den rette fysioterapeut, som kan imødekomme dig og dine problematikker, så I kan skræddersy et behandlings- eller træningsforløb, der sikrer, at du når dine mål og hurtigt kan blive stærkere og leve et mere smertefrit liv.

 

Du kan læse mere om dine muligheder for behandling på Buddingevej Fysioterapi herunder.

Vi tilbyder derudover en lang række forskellige hold, som du kan læse mere om her.

 

Døjer du med kroniske smerter, som du har svært ved at finde årsagen til, anbefaler vi, at du læser mere om Osteopati, da det kan være et tilbud, der er relevant for dig. Læs mere her.

Hvad er fysioterapi?

 

Fysioterapi centrerer sig om menneskets muskulatur, funktion og bevægelighed. Formålet med at gå til fysioterapi er at lindre smerter pga. skader, sygdom eller operation og fremme livskvaliteten og evnen til at bevæge sig.

 

Når du går hos en fysioterapeut, vil du blive undersøgt og vurderet, hvorefter der vil blive tilrettelagt et behandlings- og eller træningsforløb, så du kan nå dine mål og leve bedre og mere smertefrit.

 

Hos Buddingevej Fysioterapi har vi årelang erfaring, så vi kan sikre, at du får den rette behandling fra start. Ud over at træne på klinikken samt modtage behandling, vil det typisk forventes, at man også skal lave øvelser derhjemme.

 

Er fysioterapi for mig?

 

Fysioterapi er for alle, der ønsker at blive stærkere og leve sundere og bedre. Der kan være mange forskellige årsager til, at man søger hjælp hos en fysioterapeut, hvor eksempler kan være:

 

  • Man døjer med hyppige smerter i ryg eller nakke.
  • Man har fået en idrætsskade og ønsker genoptræning.
  • Man døjer med slidgigt / artrose og har brug for træning.
  • Man er blevet opereret og skal genoptrænes.
  • Man ønsker at tabe sig men ved ikke hvordan.
  • Man ønsker at træne i trygge rammer med en uddannet fysioterapeut ved sin side.
  • Man har fået konstateret f.eks. Parkinson eller Sklerose og har brug for træning.
  • Og meget mere!

 

Er du i tvivl er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan vurdere, hvordan vi kan hjælpe dig.

 

Du kan gå hos os med og uden henvisning fra lægen. Med henvisning er der tilskud fra sygesikringen.

Læs mere om vores fysioterapeutiske behandlinger

Relationer
6203
Akupunktur

Har du længerevarende smerter i kroppen? Er der ting, som du har svært ved at udføre i din hverdag grundet gener og smerter bestemte steder i kroppen? Oplever du ikke at din medicin er nok? Så kan det være, at akupunktur kan hjælpe dig!

6208
Behandling af bindevæv og arvæv

Specielle manuelle behandlingsteknikker og øvelser, som sigter på at løsne stramt bindevæv og arvæv.

6209
Genoptræning

Efter operationer tilbydes man genoptræning kommunalt. Mange oplever, at de efterfølgende fortsat har brug for træning og her står vi klar i Buddingevej Fysioterapi til at hjælpe.

6210
Laser

En smertefri behandlingsform uden bivirkninger. Laserlyset optimerer cellefunktionerne i det skadede område og understøtter kroppens egen opheling, så du hurtigere kan komme tilbage til en smertefri hverdag eller sportsaktivitet. Vi benytter en high power klasse 4 laser (ASA-laser).

6211
Manuel behandling

Manuel behandling indenfor fysioterapi dækker over en række teknikker, hvor fysioterapeuten anvender hænderne til at behandle muskler, led og blødt væv. Formålet med manuel behandling er at forbedre kroppens funktion og reducere smerte.

6215
MDT / McKenzie

Den bedst dokumenterede metode for diagnosticering og behandling af nakke og lændesmerter og den behandlingsmetode man bruger ved f.eks. discus-problematikker.

6221
Øvelsesterapi

Styrke- og udholdenhedstræning, udspænding, afspænding og vejrtræningsøvelser, holdningskorrigerende øvelser bevægelighedstræning, stabilitetstræning, koordinationstræning, balancetræning.

6216
Rådgivning og vejledning

Al fysioterapi både individuelt og på hold inkluderer personlig rådgivning og vejledning i forhold til netop dine problematikker på din vej mod en bedre livskvalitet.

6183
Supersoles

Supersoles er skræddersyede skosåler, som er et supplement til normal fysioterapi, hvor formålet er at hjælpe din fod til at træde rigtigt, så du mindsker risikoen for at udvikle smerter i fx ankler, knæ, hofter eller ryg. Sålerne korrigerer og stødabsorberer og kan på sigt lindre smerter og risikoen for skader.

6217
Urogynækologisk fysioterapi

Behandling af problematikker som inkontinens, smerter under samleje, underlivssmerter, graviditetsrelaterede problematikker, nedsynkning af underlivsorganer og tarm- og afføringsproblemer (både hos mænd og kvinder) mm.

Send os en besked ved at udfylde formularen nedenfor.

Du er også velkommen til at ringe til os på

45 88 66 90

Har du været på et af vores hold eller til behandling hos os for nylig, kan du selv booke tid med et tryk på knappen her